Om Personprofiler.dk
Din vej til bedre team performance og større sammenhængskraft
Hver dag hjælper vi virksomheder og organisationer i hele Danmark med at styrke den interne kommunikation og samarbejdet gennem individuelle personprofiler, samlede teamprofiler, målrettede workshops og engagerende oplæg om DISC.
Professionelle personprofiler skaber grobund for trivsel og vækst
Evidensbaserede personprofiler er et af de mest effektive redskaber til at skabe dybere indsigt i dig selv og dine kolleger.
Vores forløb og profilværktøjer skaber et fælles sprog på arbejdspladsen, som konkret bidrager til åben dialog og bedre konflikthåndtering, mere sammenhængende og trygge arbejdsrelationer samt højere trivsel, klarere kommunikation og øget produktivitet.
“Med vores professionelle DISC-profilværktøj garanterer vi dig en bedre forståelse af dig selv og dit team – som et solidt og effektivt udgangspunkt for beslutningsprocesser, målrettet udvikling og øget performance.”
Du er altid velkommen til at række ud til os for en uforpligtende snak om jeres muligheder.
Jesper Arp-Hansen | Personprofiler.dk – en del af GoTeam
Vores team
Vi hjælper jer med at forstå jer selv og hinanden bedre
Vores certificerede konsulenter og undervisere skaber hver dag et stærkt fælles sprog, der fremmer trivsel, kommunikation og performance på arbejdspladser i Danmark.
Vi rådgiver og underviser med udgangspunkt i DISC-profilværktøjet, så I får konkrete og brugbare redskaber til at styrke samspillet og udnytte teamets fulde potentiale. Med forskelligartede baggrunde inden for ledelse, adfærdspsykologi, coaching og facilitering bringer vi både dyb faglighed og mangeårig praktisk erfaring i spil.

Martin Haastrup
Foredragsholder & Senior DISC-konsulent
Personprofil: Grøn/Gul
Med afsæt i en dyb faglig indsigt og solid praksiserfaring inden for adfærd og personprofiler formidler Martin lærerige pointer med højt humør. Han er ekspert i at give konstruktive feedforwards, der løfter både den enkelte og holdet.

Jesper Arp-Hansen
Direktør, partner & underviser
Personprofil: Gul/Rød
Jesper trækker på mangeårig ledelseserfaring og en omfattende forståelse af adfærdsmønstre. Han hjælper ledere og medarbejdere med at omsætte indsigt fra personprofiler til adfærdsændringer og styrket performance.

Jeanette Thorsted
DISC-konsulent, coach & foredragsholder
Personprofil: Gul/Rød
Jeanette har en solid baggrund inden for kompetenceudvikling og teambuilding. Hun står bag medrivende og udbytterige oplæg med fokus på persontyper og reaktionsmønstre via stærk formidling og praktiske teamøvelser.

Morten Christensen
Foredragsholder & DISC-konsulent
Personprofil: Blå/Gul
Gennem en udtalt passion for adfærdsforståelse, åben dialog og et løsningsorienteret syn på livet leverer Morten inspirerende foredrag og tolkning. Han sikrer teams og medarbejdere værdifuld viden om deres profiler og indbyrdes samspil.

Kira Hansen
DISC-konsulent & facilitator
Personprofil: Grøn/Gul/Rød
Kira har en særlig evne til at afdække og styrke det relationelle fundament i organisationer. Som facilitator skaber hun trygge rammer for forløb, der løfter kommunikationen, gensidig forståelse og trivsel blandt både medarbejdere og ledere.

Anders Nielsen
Coach, DISC- & ledelseskonsulent
Personprofil: Blå/Rød/Gul
Anders drives af en dyb indsigt i adfærdsmønstre, psykologiske mekanismer og den menneskelige hjerne. Han guider ledere, specialister og teams til et nyt niveau af selvindsigt og forståelse for deres kollegers handlingsmønstre.


Solidt fagligt og evidensbaseret fundament
Hos Personprofiler.dk og GoTeam stiller vi tårnhøje krav til de profil- og analyseværktøjer, vi benytter og tager med ud på danske arbejdspladser. En personprofil er et stærkt udviklingsredskab, og det kræver både etisk ansvarlighed, høj datakvalitet, maksimal datasikkerhed og et dokumenteret videnskabeligt grundlag.
Derfor baserer vi vores professionelle testkoncepter på vores anerkendte danske testpartner e-stimate, som kombinerer den brugervenlige DISC-model med den psykologiske Femfaktormodel (Big Five).
Vores faglige DISC-tests bygger på:
Danske normgrupper: Profilerne er validerede og normerede på erhvervsaktive danskere. Det sikrer, at analyserne afspejler den faktiske virkelighed og kultur på danske arbejdspladser.
Høj validitet og reliabilitet: Spørgerammen er løbende kvalitetssikret og understøttet af faglige ekspertpaneler med psykologer og forskere inden for adfærd og psykometri.
100 % certificerede konsulenter: Alle tolkninger, workshops og rådgivningsforløb hos os varetages af erfarne, certificerede DISC-konsulenter, hvilket garanterer jer en etisk, professionel og praksisnær overlevering.
Med dette fundament sikrer vi, at I ikke blot får en overfladisk test, men et dybdegående, sikkert og troværdigt styringsværktøj til reel udvikling på arbejdspladsen.
Landsdækkende ekspertise i DISC & personprofiler
Fra vores tre strategisk placerede kontorer i Herlev, Hørning og Nibe rykker vores certificerede konsulenter og facilitatorer dagligt ud til arbejdspladser i hele landet.
Vi hjælper ledere, medarbejdere og teams med at opnå dybdegående indsigter gennem evidensbaserede DISC-tests, engagerende workshops og målbare udviklingsforløb – uanset hvor i Danmark I holder til.
Hovedkontor
Marielundvej 28
2730 Herlev
Kontor Midt
Nydamsvej 17
8362 Hørning
Kontor Nord
Mosbækvej 11c
9240 Nibe
Udvalg af TiLFREDSE kunder
— Siden 1997 —

Tag samarbejdet videre med GoTeams øvrige løsninger
Personprofiler.dk er en integreret del af GoTeam ApS. Vi er blandt Danmarks største udbydere af teambuilding og målrettet teamudvikling. Vores søstersider tilbyder specialiserede forløb og værktøjer, der bygger videre på den indsigt, I opnår med jeres personprofiler.



